Del din madglæde på Instagram
Er du også madglad? Så er det måske på tide at dokumentere dine gastronomiske oplevelser på Instagram. For mange kan det virke som en gåde at få følgere på de sociale medier. Hvad virker, og hvad lokker andre brugere til at følge med i dit liv? I de fleste tilfælde afhænger ens popularitet på de sociale medier af ens billeder. At tage Instagram-værdige billeder kan dog være en større udfordring, end man umiddelbart tror. For det første kræver det et godt kamera og det rette lys – men omgivelserne er heller ikke uvæsentlige! Statistikker viser nemlig, at æstetiske billeder af lækker mad og restaurantbesøg høster stor popularitet blandt Instagrams brugere. Så grib din iPhone, tag en veninde under armen og del din madglæde på Instagram!
Sådan finder du Instagram-værdige spisesteder
Vi har her samlet 5 af de mest Instagram-værdige spisesteder i København. Blandt vores forslag er der lidt til enhver smag. Du kan både finde highend spisesteder såvel som caféer med lokale specialiteter, der er en fryd for øjet – og for Instagram!
- Dokumentér de naturskønne omgivelser på NOHO i Kødbyen. NOHO er det ideelle sted, hvis du drømmer om lækker mad og et smukt billede. På dette spisested har du mulighed for at nyde din mad under et loft lavet af kirsebærblomster. Det bliver ikke mere Instagram-værdigt!
- Få en farverig Instagram med billeder fra Falang. Falang er en sprudlende restaurant med farver, der appellerer til sanserne. Dette spisested serverer lækker asiatisk mad på smukke fade. Selv indgangen til restauranten er Instagram-værdig med sin lyserøde farve.
- Er du mere til vegetarisk mad? Så besøg Atelier September! Atelier September er en lille hyggelig café i indre by. I en smuk blanding af moderne og gammel indretning er Atelier September det perfekte sted at tage et Instagram-værdigt billede.
- Sæt tænderne i en saftig pizza fra Pico Pizza. Normalvis vil man ikke betegne pizza som noget Instagram-værdigt. Pico Pizza udgør en undtagelse. På dette spisested kan du vælge 3 små valgfrie pizzaer, der passer perfekt ind på din Instagramprofil.
- Få et hovedmåltid med vand i baggrunden på Café Livingstone. Uanset om du bestiller brunch, frokost eller aftensmad, er du sikret en smuk udsigt på Café Livingstone. Foruden at have en perfekt placering ved Søerne, kan du skræddersy din helt egen menu på spisestedet. På den måde er du garanteret mad med den æstetisk, som du eftersøger til din Instagram.
Disse forslag er blot få blandt mange lækre og Instagram-værdige spisesteder i København. Har du besøgt de ovenstående restauranter, anbefaler vi, at du går på jagt i de hyggelige sidegader i storbyen. På hvert hjørne vil du finde lokale og unikke spisesteder, der passer ind i enhver profil.
Derfor skal du besøge utraditionelle spisesteder
I de fleste tilfælde er et restaurantbesøg en investering. Du får ikke blot en ny smagsoplevelse, der inspirerer. Du får også Instagram-værdigt materiale til dine sociale medier. Mange spisesteder bifalder, hvis du tager dig tid til at dokumentere dit besøg. Det bekræfter dem ikke blot i, at du kan lide maden, men ligeledes at du har i sinde at anbefale stedet til andre. Et opslag på Instagram gør nemlig underværker for de små spisesteder. Det skaber omtale og styrker den lille lokale forretning. Så tag et billede næste gang du er ude og spise – det betaler sig!


