Hold jul i udlandet og få en december, du sent vil glemme
Julen er for mange en traditionsrig og glædelig tid. Børn og voksne samles indenfor rundt om bordet eller i sofaen og nyder godt af alskens juleguf og julekalendere, mens kalenderlyset tæller ned til den store aften, vi alle glæder os til.
Men for mange handler nedtællingen til juleaften lige så meget om nedtællingen til at lade julefreden sænke sig, for julen er også kendetegnet ved julegaveræs, julefrokoster og familiesammenkomster, som kan virke stressende og udmattende i længden.
Drømmer du dig væk til varmere himmelstrøg i december? Det kan også være, at du blot ønsker at tage en afstikker fra al juleriet derhjemme? Læs videre og få inspiration til, hvor du kan holde jul i udlandet!
Hvorfor holde jul i udlandet?
Det kan måske føles lidt grænseoverskridende at sige farvel til julen derhjemme og holde jul i udlandet. Uanset om du ønsker at rejse væk i hele december måned eller blot en uge henover juleferien, vil du ikke fortryde det!
- December måned vil føles mindre stressende
- Du får en jul, som ingen andre
- Du får mulighed for at lære andre juletraditioner at kende
- Du kan holde jul på stranden (hvis vejret er til det, selvfølgelig)
- Du vil opleve en anden julestemning
- Du undgår at løbe frem og tilbage mellem diverse julefrokoster og familiearrangementer
Uanset om du ønsker at opleve en anden julestemning, end den du kender, eller blot tilbringe julen under solens varme stråler, er der helt sikkert en juleferieform, der passer til dine behov.
Oplev julestemningen i New York
Nogle gange kan det godt være svært at komme sådan rigtigt i julehumør. Men hvis du tager et smut til New York, skal den nok komme. Hold jul i New York, og oplev byens smukke juleudsmykning, når du går op og ned ad gaderne eller står på skøjter foran Rockefeller Center.
Få en garanteret hvid jul i Norge eller Finland
Det er efterhånden sjældent, at vi får sneen at se juleaften herhjemme. Der er heldigvis steder, du kan rejse hen, hvis du ønsker en hvid jul. Lej en hytte i bjergene i Tromsø, Norge eller tag et smut til Lapland i Finland for at holde jul i et snedækket landskab.
Varm jul i udlandet? Tag til De Kanariske Ø’er
Hvis du drømmer om en varm jul, hvor du kan tage på stranden, få en tan og masser af D-vitamin, mens du slipper for julens stress og jag derhjemme, så er De Kanariske Ø’er lige sagen. De Kanariske Ø’er består af Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife, La Gomera og Fuerteventura, som alle er populære rejsemål for danskere. Her kan du nyde masser af sandstrand, tage på bjergvandring og gå på opdagelse i anderledes arkitektur.
Hold en eksotisk jul i udlandet
Drømmer du om en eksotisk jul i udlandet, er der rigtig mange muligheder: Nyd varmen i Dubai og se udover byens imponerende arkitektoniske værker fra den højeste skyskraber, på 828 meter, Burj Khalifa. Du kan også holde jul i Hawaii, på Bali eller i Sri Lanka, hvor du vil finde et ekstraordinært, tropisk paradis, gyldne sandstrande og en anderledes madkultur, som står i stor kontrast til det grå og kolde Danmark.


