5 rooftop spisesteder du må besøge

16 mar, 2023

Oplev Danmark ovenfra

De fleste nyder den danske sommer på de grønne områder i byerne eller ved spisestederne. Her er der mulighed for at bestille noget koldt at drikke og nyde solens stråler. Når man opholder sig i byen, kan det dog være svært at lukke larmen ude. Særligt i de større byer er der en hektisk atmosfære, som kan virke forstyrrende i det, der ellers var tiltænkt som et roligt moment. Hvis du bor i en storby og ønsker at slappe helt af, kan du tage på rooftop. På et rooftop kan du opleve Danmark ovenfra. Her er du langt væk fra byens støj, så du kan fokusere på at nyde det enkelte øjeblik med en kølig drink ved hånden.

De 5 mest populære rooftops i København

I dag findes der mange rooftops i de større danske byer. Man finder blandt andet en lang række muligheder for at se byen fra en ny vinkel i København. Vi har her samlet nogle af de bedste rooftops, hvor du kan få serveret lækre retter i smukke omgivelser:

  • Forkæl sanserne på Midsommar. I hjertet af Nørrebro finder man Midsommar. Dette er en helt ny og hip rooftopbar, der serverer lækkerier hele året rundt. Med udsigt over København kan du her nyde velsmagende delikatesser fra grillen såvel som drinks, øl og lækker vin.
  • Bliv klogere på Glyptoteket. Glyptoteket er hovedsageligt kendt som et museum, men de har faktisk også et rooftop, hvor du kan slutte dit besøg af med manér. På Glyptotekets rooftop finder du naturskønne omgivelser og en rolig atmosfære. Det er muligt at tilkøbe lækker mad og drikke fra Picnic om torsdagen.
  • Besøg Nimb Roof. Denne tagterrasse har en fantastisk udsigt over Tivoli. Nimb Rooftop er hovedsageligt forbeholdt gæsterne på hotellet, men i løbet af sommeren foregår der en lang række arrangementer, der er åben for alle.
  • Oplev en ny gastronomisk verden på Gro Spiseri. Gro Spiseri er en restaurant på toppen af Østerbro. Her kan du nyde en lækker middag med en spektakulær udsigt, der ikke findes andre steder. Maden er økologisk og nøje udvalgt med sans for detaljen.
  • Smag en lækker cocktail på Level Six. På dette rooftop kan du få lækre drinks til enhver smag. Du finder Level Six på sjette etage nær Nørreport Station. Fra baren kan du skue over storbyens travle liv.

I København findes der mange rooftops. Uanset om du ønsker at tage et kort afbræk fra hverdagen eller mangler et sted at drikke et par drinks med veninderne, kan det betale sig at tage på rooftop.

Skab Instagram-værdige øjeblikke på rooftop

Et rooftop er ikke kun et godt valg, hvis du ønsker at forføre sanserne på en ny måde. Fra et rooftop kan du også kreere en masse Instagram-værdigt materiale til dine sociale medier. De fleste rooftops har en unik placering med en smuk udsigt, som kan gøre vidundere for din profil. Fanger du de æstetiske omgivelser på en dejlig sommerdag eller ved en solnedgang, er du garanteret en masse likes.

Relaterede indlæg

Hvad synes du?

Seneste indlæg på Godt Studie